Udgivet man d. 1. jul 2019, kl. 00:00

Jeg kan huske......

Koncert af komponist og lydkunstner Hans Sydow for kor, orgel og højtale orkester

“DET ER IKKE HVER DAG DET BLÆSER I STRUER. NOGLE DAGE STORMER DET!”

Komponist og lydkunstner Hans Sydow opfører d. 24. august kl. 13.00 Jeg kan huske ® Struer i Struer Kirke. Værket bygger på optagelser med 50 fortællere og 100 fortællinger om livet i Struer Kommune gennem tiden. Koncerten involverer både kor, orgel og optagne stemmer. Kom og få en enestående oplevelse når lyd, historie og musik smelter sammen.

Koncerten opføres i samarbejde med organist Jørgen Kleon Jeppesen. Den markerer indvielsen af et helt netværk af historier, der fremover vil kunne opleves rundt omkring i kommunen med SOUNDMAP Vandrenålen.

Om SOUNDMAP Vandrenålen

Hans Sydow har indsamlet historier fortalt af lokale i hele Struer Kommune. Disse historier er med kærlig hånd blevet formet til lydvandringer, som  bliver en del af naturruten Vandrenålen. På 10 af Vandrenålens ruter bliver det muligt, at høre historierne om stederne folde sig ud, mens man bevæger sig rundt i området – gennem smartphone og høretelefoner.

Kategorier Nyt fra kirken