Udgivet ons d. 18. mar 2020, kl. 15:22

Begravelse/Bisættelse: Vi har besluttet at foretage alle handlinger i kirken, hvor der større mulighed end i kapellet for at holde afstand for både deltagere og ansatte.

Myndighederne har besluttet nogle kriterier, der betyder, at der højest må være 100 deltagere i Struer Kirke. Vi har besluttet kun at benytte hver anden bænk i kirken og opfordrer deltagerne til derudover at vise hensyn og holde afstand.

Dåb og vielse: Der må højest deltage 10 personer inkl. præst og personale.

Konfirmationer ændres til:
Parkskolen klasse a og b: lørdag 20. juni kl. 9  ved Thorkil (oprindelig 8/5 kl. 9)
Parkskolen klasse c og d: lørdag 20. juni kl. 11 ved Thorkil (oprindelig 8/5 kl. 11)

Limfjordsskolen:             lørdag 13. juni kl. 10 ved Peter (oprindelig 9/5)



Regeringen har besluttet, at alle offentlige institutioners indendørs aktiviteter indstilles med øjeblikkelig virkning. Som følge heraf er alle gudstjenester derfor aflyst til og med 2. påskedag 13. april. Det gælder også alle andre former for gudstjenester som plejehjemsgudstjenester, familiegudstjenester osv.

Det samme gælder alle aktiviteter i Menighedshuset. Undervisning af minikonfirmander og Konfirmander er aflyst. Konfirmandforældremøde, konfirmandevent, babysalmesang tumlingesalmesang, Menighedsrådsmøder, salmesangsdag, kor er aflyst.

Struer Kirke vil stadig udføre kirkelige bisættelser og begravelser. Men det kan blive under andre former end normalt. 
Kirken skal være låst for besøgende, når der ikke er handlinger.

Kirken er bemandet med så lidt personale som muligt.  De ansatte der kan arbejde hjemmefra gør det. Der er én kordegn på kontoret, som tager sig af det mest nødvendige. Vi har foreløbig lukket for borgerkontakt men vi vil tilstræbe at være ved telefonen fra kl 9-11 på hverdage for uopsættelige spørgsmål. Ellers send en mail på struer.sogn@km.dk og vi vil kontakte efterfølgende.

Kirkegårdens medarbejdere er hjemsendt. Kirkegårdslederen er disponibel for valg af gravsteder. Kontakt ham på tlf. 20168177. Så få som muligt tager sig af bisættelser/begravelser. Vi håber på jeres forståelse.

Det er en svær tid for mange, og vi må stadig have fokus på at være der for hinanden og tilbyde lyttende ører og praktisk hjælp til dem der har brug for det.

Vores præster kan stadig kontaktes. 

Med venlig hilsen personalet ved Struer Kirke

Kategorier Nyt fra kirken