Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sogneaften ved Lissy Sørensen

MAR
10

Sogneaften ved Lissy Sørensen


Dato Torsdag d. 10. marts 2022, Kl. 19:00 til kl. 21:30
Sted Struer Kirke, Kirkegade 42, 7600 Struer
Sogneaften ved Lissy Sørensen

Velkommen til Sogneaften ved  Lissy Sørensen, Struer. 

Lissy Sørensen er født i 1940som den ældste af tre søstre. Lissy husker kun sin far i små glimt. Hun var nemlig kun tre år, da han under besættelsen i 1944 blev henrettet af tyske soldater for sin rolle i  Hvidstensgruppen. Lissys far mølleren Henning Andersen, efterlod sig sin gravide kone og to døtre. Lissys forældre havde på det tidspunkt Hvidsten Mølle.

Begivenhederne dengang kom til at præge hendes barndom og hele hendes liv, og foredraget hedder derfor "Anden verdenskrig set fra et barns synspunkt." Lissy fortæller:

Da jeg jo var et meget lille barn på det tidspunkt, så er det jo mest som glimt, det jeg husker. Min far havde to af sine brødre med i Hvidstensgruppen, og da jeg var det ældste barn, så lyttede jeg nok lidt meget til hvad de voksne talte om. Det står dog ret klart da min far blev hentet af Gestapos soldater. Det dundrede på døren en meget tidlig morgen, og herefter myldrede de ind i soveværelset med maskingeværer, som de pegede på min far med.

Alle er velkomne til Sogneaften. Kaffe/the og kage kan købes for 25 kr.