Torsdag d. 30. maj 2019, Kl. 11:00 til kl. 20:30

I år slår vi to fluer med et smæk og inviterer jer alle med på sogneudflugt til Himmelske Dage. Himmelske Dage på Heden i Herning bliver en folkefest, hvor kirken flytter ud på gaden, indtager bybilledet i centrum af byen og sætter Midt- og Vestjylland på landkortet i Kristi Himmelfartsferien. Det skal være et sted, hvor det kirkelige og det folkelige mødes.

Derfor rykker vi ud på gaderne, og vi fra Struer kirke skal selvfølgelig også være med. Vi bestiller busser, der kører mod Herning på Kristi Himmelfartsdag, så vi kan være med, når det begynder. Følg med i pressen og på kirkens hjemmeside for afgangstider og
tilmelding. Åbningsgudstjenesten bliver på Torvet, hvor et stort kirkekor med 700 korsangere fra området sammen med Herning kirkes drengekor vil være med til at give nogle ekstra decibel til fællessangen akkompagneret af Prinsens Musikkorps. Danmarks største kirkekaffebord Efter åbningsgudstjenesten er vi indbudt til Danmarks største kirkekaffebord på cirka 750 meter i Hernings gågade. Et vigtigt samarbejde
Himmelske Dage arrangeres af Danske Kirkers Råd, og over 200 arrangementer venter de mange deltagere til Danmarks største fælleskirkelige event. Det er folk fra folkekirken, frikirkerne og den katolske kirke samt en lang række frivillige fra de kirkelige organisationer, som får det til at ske. Man vil kunne opleve alt fra Katakombergudstjeneste
i en P-kælder, klimadebatter på Biblioteket, U2 gudstjeneste på Torvet og Bibellegeland for børnene. Et himmelsk show Vi inddrager kunsten og museerne i Herning. Vi rykker ud på gaden med arrangementer for kirkelighed, folkelighed og værdier i Danmark. Det sker blandt andet, når værterne Peter Mygind og Dina Al-Erhayem åbner dørene til Jyske Bank Boxen lørdag aften for at tage vores tro under kærlig behandling i ”Det Himmelske
Show”. Lydtapetet leveres af Danmarks største gospelkor. Derudover tilsættes piruetter fra Verdensballetten, ord og indsigt af spændende gæster, der spænder fra youtubere til forretningsfolk, tilsat toner fra symfoniorkester og drengekor.
Se mere på www.himmelskedage.dk

Sted
7400 Herning, Danmark