Torsdag d. 30. maj 2019, Kl. 10:30 til kl. 17:00

I år slår vi to fluer med et smæk og inviterer jer alle med på sogneudflugt til Himmelske Dage. Himmelske Dage på Heden i Herning bliver en folkefest, hvor kirken flytter ud på gaden, indtager bybilledet i centrum af byen og sætter Midt- og Vestjylland på landkortet i Kristi Himmelfartsferien. Det skal være et sted, hvor det kirkelige og det folkelige mødes. Derfor rykker vi ud på gaderne, og vi fra Struer kirke skal selvfølgelig også være med. Vi bestiller busser, der kører mod Herning på Kristi Himmelfartsdag, så vi kan være med, når det begynder. Bussen til sogneudflugten kører fra Struer Kirke torsdag den 30. maj kl. 10.30 og kører fra Herning igen kl. 17.00. Vi spiser frokost sammen og er klar til åbningsgudstjenesten kl. 14.00 på Torvet i Herning. Hvis man ikke kan holde til at stå op skal man selv have en lille klapstol med. Bussen parkerer ca. 300 meter fra Torvet. Pris 125 kr som betales på udflugtsdagen. Tilmelding til Kirkekontoret senest torsdag den 16. maj på mail: struer.sogn@km.dk eller tlf. 96 84 92 00.

Pris
125 kr