Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sogneaften ved Kåre Gade "Når jeg dør"

OKT
28

Sogneaften ved Kåre Gade "Når jeg dør"


Dato Torsdag d. 28. oktober 2021, Kl. 19:00 til kl. 21:30
Sted Struer Kirke, Kirkegade 42B, 7600 Struer
Sogneaften ved Kåre Gade "Når jeg dør"

Når jeg dør

Velkommen til Sogneaften med Kåre Gade, hvor vi skal tale om "Når jeg dør." 
I Kristeligt Dagblads podcast "Når jeg dør” møder journalist Kåre Gade kendte danskere det sted, hvor de gerne vil begraves. I foredraget fortæller han om de erfaringer, han har taget med sig fra samtalerne.  

”Døden er jo noget, vi deler på tværs af alder, kultur og social status. Vi er fælles om at vide, at vi engang skal dø. Derfor er døden et godt samtaleemne – selvom det måske ikke er det første, man skal spørge sin borddame om til en fest,” siger Kåre Gade. 

Han er altid nysgerrig efter at høre, hvordan andre mennesker forholder sig – sådan helt lavpraktisk – til, hvad der skal ske, når de dør. 

”Når man begynder at tale om, hvordan begravelsen skal foregå, om det skal være kiste eller urne, og hvad der skal stå på stenen, fører det naturligt til en samtale om livet, som det ser ud i lyset af døden. Hvad betyder noget i dit liv? Hvad vil du huskes for? Hvad vil du gerne efterlade dig? I virkeligheden kan man nok kun tale om døden ved at tale om livet.”