Bestemmelser vedrørende:
Del af afd. R  -  Heden,  HD 1,  HD 2.
  1. Urnegravene er udlagt i en vold, som er tilplantet med forskellige arter af lyng, stedsegrønne planter m.v. Der er plads til 2 urner ved en urnegrav.

  2. Fredningstiden for urnegrave er 10 år, hvorefter graven kan fornyes.

  3. Erhvervelse sker efter den til enhver tid gældende takst.

  4. Vedligeholdelsen af graven er obligatorisk og udføres efter den til enhver tid gældende takst. Ved oprettelsen af gravstedet betales for vedligeholdelse i mindst 10 år – svarende til fredningstiden.

  5. Mindestenen skal have naturpræg, være opretstående, være i granit med indhugget inskription og uden blankpoleret overflade. Maksimum størrelse er 60 x 40 cm. Placering af mindesten anvises af kirkegårdsledelsen.

  6. Vaser beregnet til nedgravning, max. 2 stk., må anbringes i forbindelse med mindestenen, vaser i granit købes hos stenhuggeren sammen med mindestenen.Det er tilladt på eller ved mindestenen at lægge buketter, julekranse m.v. Beplantningen må ikke tildækkes med gran til jul.Der må ikke anbringes elektrisk lys, kræmmerhuse, krukker o. lign. på graven.Der må ikke nedgraves løgvækster, planter mellem lyngene.

  7. Gravstedets indehaver må selv i rette tid forny retten til gravstedet, om dette ønskes. Sker sådan henvendelse ikke, sender kirkegårdslederen den pågældende en påmindelse om fornyelsen. Medfører dette ikke fremsættelse af ønske om fornyelse af gravstedsretten, hjemfalder gravstedet og hvad der findes derpå til kirkegården, som herefter disponerer over gravstedet.