Bestemmelser vedrørende:
Afd. Lyngblomst for urner, LB.
  1. Urnegravene er udlagt i cirkler, som er tilplantet med forskellige lyngarter.Der er 5 plader/gravsteder i hver cirkel, og ved hver plade er der plads til 2 urner.

  2. Fredningstiden for urnegrave er 10 år, hvorefter graven kan fornyes.

  3. Erhvervelse sker efter den til enhver tid gældende takst.

  4. Vedligeholdelsen af graven er obligatorisk og udføres efter den til enhver tid gældende takst. Ved oprettelsen af gravstedet betales for vedligeholdelse i mindst 10 år – svarende til fredningstiden.

  5. Mindestenen skal være de tilskårne plader i granit, som stenhugger Dag Westergaard har lagt på gravstedet, og med indhugget inskription. Placering af mindesten anvises af kirkegårdsledelsen.

  6. Granitvaser beregnet til nedgravning, max. 2 stk., må anbringes i forbindelse med mindestenen, vasen købes hos stenhuggeren sammen med mindestenen.Det er tilladt på eller ved mindestenen at lægge buketter, julekranse m.v. Beplantningen må ikke tildækkes med gran til jul.Der må ikke anbringes elektrisk lys, kræmmerhuse, krukker o. lign. på graven.

    Der må ikke nedgraves planter, løgvækster mellem lyngene.

  7. Gravstedets indehaver må selv i rette tid forny retten til gravstedet, om dette ønskes. Sker sådan henvendelse ikke, sender kirkegårdslederen den pågældende en påmindelse om fornyelsen. Medfører dette ikke fremsættelse af ønske om fornyelse af gravstedsretten, hjemfalder gravstedet og hvad der findes derpå til kirkegården, som herefter disponerer over gravstedet.