13/11/2024 0 Kommentarer
Fernisering
Fernisering
Fra 8/12-2024 udstiller mandagsholdet fra Struer Billedskole en samling værker, der er fremstillet i efteråret 2024 på et kursus med emnet: TUSCH/INTERIØR. Holdets underviser har over 4 gange været kunstneren Hanne Schmidt fra Herning.
Mandagsholdet har malet sammen i mange år og har haft mange forskellige undervisere, ligesom de har beskæftiget sig med mange forskellige genrer indenfor billedkunst. Dette er deres første bekendtskab med flydende tusch, men nok ikke det sidste.
Der er 11 kursister på holdet, men ikke alle har deltaget i dette kursus, og derfor suppleres udstillingen med andre af holdets værker.
Struer Billedskole har 4 formiddagshold, et aftenhold, et grafikhold, og derudover tilbydes diverse weekendhold. Alle oplysninger kan findes på hjemmesiden www.struerbilledskole.dk. Billederne her viser ikke de færdige værker, men dele af processen.
Kommentarer