Kunst

Kunst i Struer Kirke, på kirkegården, i kapellet og i menighedshuset

Kunstværk: Ny alterudsmykning i kirken

Kunstnere: Paul Høm og Lisbeth Munch-Petersen, Bornholm

Opsat: 1981

Efter en besigtigelsestur i 1976 besluttede Struer Menighedsråd at rette henvendelse til kunstnerparret Paul Høm og Lisbeth Munch-Petersen, Bornholm.

De afleverede deres første udkast 24. august 1976. Det bestod af skitser til to glasmosaikruder og et stort keramikkors, som skal symbolisere ”Livets træ”.

Der gik flere år fra skitserne til den endelige udsmykning blev sat ind i kirken i 1981.

Udsmykningens tyngdepunkt er det keramiske kors, der er 3,60 m. højt.

Korset: Korset er dækket af keramiske elementer, glaseret i forskellige farver. Den abstrakte dekoration symboliserer død og opstandelse i ét.

Korset i sig selv leder tanken hen på døden. Det samme gør tværbjælken med dens mørke farver. Men det er ikke bare et dødens træ, det er samtidig et livets træ, et symbol på, at liv opstår af døde. Se rodknoldene nederst, de grønne blade, de gyldne aks og frøkapslerne på selve korsstammen, de lyseblå farver øverst som symboliserer opstandelsen.

At livet opstår af døde er ingen naturlov. Men det skyldes alene Guds nærvær og indgriben. Det er angivet i det ovale felt, hvis hvide og gyldne fuglevinger symboliserer Gud Helligånd.

Livstræet skyde af korsets rod!

Smage lad alle, vor drot er god!

Glasmosaikruderne er udført hos glarmester Hans Jørgen Sorth i Rø og glasstykkerne er indkøbt af kunstnerparret på en rejse i Frankrig i Chardres og i Belgien hos glasværksteder med gamle traditioner og i Sydtyskland ved Rhinen hos Derix. De kørte selv rundt med rundt en varevogn og transporterede glasset hjem på den måde.

Hver rude er opdelt i seks felter adskilt af smalle borter med farvede glas-stykker. Ansigtstræk, hænder og dragtfolder er malet på i sort farve, som er smeltet ned i glasset ved brændinger.

Den nordlige glasmosaik:

Øverst: Marias bebudelse, Lukas kap. 1, vers 26-38: Englen Gabriel knæler med udslåede vinger og rækker høre hånd frem til hilsen. Maria viger forskrækket tilbage og slar afværgende ud med hånden.

Midten: I den gule cirkel sidder Maria med Jesusbarnet. De to personer uden for cirklen tilbeder Jesusbarnet. Eller de har måske tilknytning til situationen skildret nedenunder.

Nederst: Indtoget i Jerusalem, Mattæus kap. 21, vers 1-9: Jesus (med glorien) sidder på et æsel og hyldes af en stor folkeskare, der breder deres kapper ud og vifter med palmegrene.

Den sydlige glasmosaik:

Øverst: De fire evangelistsymboler: Mennesket med vinger symboliserer Matthæus; løven, Markus; Oksen, Lukas; ørnen, Johannes. (En 1800 år gammel tolkning af Ezekiel kap. 1, vers 10)

Midten: I mandorlaen sidder den opstandne Kristus. De to personer uden for mandorlaen er Maria og Johannes, som begge var til stede ved korsfæstelsen (Johannes kap. 19, vers 26-27).

Nederst: Til venstre ses et menneske som den opstandne Kristus rækker hån, befriier fra syn og død. Til højre ses gravenglen, som forkyndte Kristi opstandelse for kvinderne.

Korudsmykningen er en enhed:

Den indledes og afsluttes med et englebudskab, dvs. med Guds ord. Alt derimellem udtrækker ophøjelse (den opstandne Kristus) gennem fornedrelse (menneskevordelsen, indtoget til døden). Det udtrykker liv af døde.

Den nye kor-/alterudsmykning medførte forskellige bygningsændringer i koret og kirken, som blev udført af arkitekterne Poul Hansen og Ib Lydholm, Thisted.

Kunstværk: Pinseduen

Kunstner: Henrik Amorsen, Ikast

Opsat: 8. juni 2014 i Struer Menighedshus

Kunstværket er fremstillet af skulptør Henrik Amorsen, Ikast.

Menighedsrådet købte kunstværket efter, at det havde hængt under en kunstudstilling i Struer menighedshus sammen med værker af billedkunstner Flemming Hilbert.

I 2011 arvede Struer kirke et beløb efter afdøde Ruth Inge Rasmussen. Størstedelen af beløbet blev anvendt til anskaffelse af en kirkeklokke til kirkens klokkespil, men der henstår et beløb, som menighedsrådet besluttede at bruge en del af til et nyt kunstværk, som skulle placeres i kirkens menighedshus.

Sognepræst Karen Togsverd Hansen afslørede kunstværket med disse ord: ”Det er meget rammende at afsløre dette kunstværk med navnet ”Pinseduen” netop pinsedag. Duen er et symbol på Helligånden, fordi ånden kom over Jesus i skikkelse af en due, da han blev døbt. Jesus blev jo døbt som voksen som begyndelsen på sit virke med at gå rundt og forkynde. Jesus blev døbt i Jordanfloden af Johannes Døberen, og Helligånden kom over ham i skikkelse af en due. I mange kirker ser man en due over døbefonten eller over prædikestolen, som et tegn på, at Guds ånd er til stede i dåben og i ordet, der forkyndes. Nu har menighedshuset fået en pinsedue, der breder sine vinger ud og er på vej ned over os.”

Karen Togsverd Hansen sluttede: ”Oven over duen ses endnu et helligåndssymbol. Det er en ildtunge. Vi har netop hørt i kirken om den allerførste pinse, hvor Helligånden viste sig som ildtunger og satte sig på disciplene. Det gav dem evner og mod til at forkynde om Jesus for andre mennesker. Det må også være vores håb og bøn, at Guds ånd vil virke i det, der skal forkyndes her både i ord og gerning.”

Henrik Amorsen arbejder ofte med temaer og udtryk med udgangspunkt i den kristne tro. ”Pinseduen” er designet til at skulle ses nede fra og op. Derfor udtaler han, at han ikke kunne ønske sig en bedre placering end den, kunstværket har fået i Struer Menighedshus. Han siger videre: ”Mit håb er, at værket kan give en god, smuk, visuel og fysisk oplevelse, men lige så meget vække erindringen om, at når vi forholder os til troen, så færdes vi under ”pinseunderets” tilstedeværelse i vor verden og vort liv.”

Kunstværk: ”Bespottelsen” - Skitse til en ny altertavle

Kunstner: Kunstmaler Anders Kirkegaard (født 1946)

Tidspunkt: 1971

I forbindelse med planer om en ny alterudsmykning i Struer kirke, tog Struer Menighedsråd i juni 1971 kontakt til Anders Kirkegaard og gav ham opgaven. Der var tilsagn om støtte fra Statens Kunstfond. Skitsen blev færdig i 1973, men menighedsrådet forkastede hans projekt.

Kunstværket, som fik betegnelsen ”Bespottelsen”, er i dag ophængt i Struer Kirkes Menighedshus, som blev indviet i 2002.

Selve motivet ”Bespottelsen” er blandt andet skildret i Matthæus evangeliet kap. 26, vers 63-67. Anders Kirkegaards skildring foregår i en kulisseopbygning, som er hævet over tid og sted, nærmest skyllet op og tømret sammen på en flad strandbred.

Kristus sidder med en tornekrone, som får blodet til at flyde ned over ansigtet. I hænderne har han ifølge kunstnerens forklaring en slags ”narreobjekter”, æblet og scepteret afbilder kun formen på regalierne, men de er vrangbilleder. ”Man har” siger Anders Kirkegaard, ”stukket ham en appelsin/citron i den ene næve og i den anden et pap rør med en tværstang … man håner ham ikke alene mentalt, men også med de symboler, han udstyres med”.

Kristus er anbragt på en forhøjning, der har kasseform, og hans ben, der er stærkt fortegnede, kan ikke nå ned og finde støtte. Ved foden af ham ligger nogle blå rektangler, der er sat sammen med bogstaverne S.P.Q.R., som er symboler på den romerske magt, som Kristus gør oprør imod.

Bag ham på en sort baggrund er spotterne antydet ved et hoved, der spytter, en hånd med en stok og en hånd med et bæger vand. Der er også en knytnæve og en hånd, som viser ”horn”-tegnet. At det er Kristus, man ser, fremgår af skriften over hans hoved, IHS, og Gudslammet og hovedet af en vædder (syndebukken), som understreger det kristelige budskab. Men det er væsentligt at fastholde tanken om oprør. Det ses i korsfæstelsen med inskriptionen INRI til venstre, hvor der ligger en nøgen mandsfigur, der næsten er flået under korset.

Til venstre ser vi Jesus hængende på sit kors og under ham en mishandlet mand liggende med udbredte arme. Til højre holder en due det klæde med et aftryk af Jesu ansigt, som Veronika efter legenden tørrede Jesus med undervejs til korset. Nederst på billedet er der en hånd, der peger mod en lille stige, der måske er rejst for at nå Jesus. En rød løber er bredt ud under kassen. Her ligger et stort afrevet øre og en afskåret gabende mund. Når øret er revet af, kan man ikke høre. Når munden er skåret af, kan man ikke råbe sine omgivelser op.

Det er denne situation, hvor budskabet fra Golgata tilsyneladende ikke mere bliver hørt, og hvor ingen mere kan råbe folk op, Anders Kirkegaard gengiver.

Kunstværk: Skabelsens Port

Kunstner: Henrik Voldmester, Husby

Opstillet: 1992

I forbindelse med Struer Kirkes 100-års jubilæum i 1991 oprettede Struer Menighedsråd en kunstfond til frivillige bidrag. Menighedsrådet besluttede i 1992 at bestille en stenskulptur hos kunstner Henrik Voldmester i Husby.

”Skabelsens Port” beskriver øjeblikket, da verden skabes ved ordene: ”Der blive lys” og der sættes skel mellem lyset og mørket. Porten er lys på den ene side og mørk på den anden.

Skulpturen består af to skulpturelle elementer. En portal og en port, som er opstillet i forbindelse med hinanden, men således, at der ikke er direkte kontakt med elementerne.

Skulpturen blev afsløret af amtsborgmester og tidligere borgmester i Struer S. E. Kristensen efter højmessen i Struer kirke 1. søndag i advent den 29. november 1992.

Ny Kirkehave

Struer Menighedsråd besluttede i 2007 at anlægge en ”kirkehave” på pladsen nord for kirken ved flagstangen og kunstværket ”Skabelsens Port”.

Kirkehaven er småhaver med stauder, stenplanter, roser og dahlia.

Der er placeret et par bænke med god mulighed for at sætte sig og nyde den smukke have.

Kunstværk: Kristus og Nikodemus.

Kunstner: Anton Dorph (1831-1914)

Opsat i Struer kirke som alterparti i 1891.

Flyttet til Struer Kirkegårdskapel i 1981 i koret over alteret

Evangeliet fortæller, at Nikodemus var en tvivler og farisæer, som kom til Jesus om natten. Alterbilledet viser Kristus og Nikodemus, der sidder fordybet i samtale i et mørkt rum med to højtsiddende arkadevinduer, adskilt af en søjle, hvor Kristi glorie er den eneste lyskilde. Kristus er iklædt en rød kjortel og en blå kappe og har venstre hånd løftet i en talende gestus, som giver dybde. Han sidder med højre fod på en skammel og højre hånd hvilende på knæet. Nikodemus har et hvidt hovedklæde og bærer en olivengrøn kjortel og rødbrun kappe.

Billedet havde oprindelig en stor indramning. Nedenunder var der to udskårne, forgyldte palmegrene og en inskription, der gengiver den del af samtalen, hvor Kristus siger: ”Uden én bliver født af vand og ånd, kan han ikke indkomme i Guds Rige” (Johs. 3.5).

Over billedet var der udskåret et trekantfelt med helligåndsduen. Oprindelig var der en søjle med terningekapitæl på hver side af billedet og øverst på altertavlens trekantafslutning stod et kors.

Kunstværk: Solbilledet

Kunstner: Lisbeth Munch-Petersen, Bornholm

Opsat i Struer Kirkegårdskapel i 1986.

Solbilledet er et keramisk relief, som er en gave fra Centrumfonden.

Det består af smalle, aflange, glaserede elementer, som øverst viser en sol i forgyldte elementer, som nede på jorden får et frø til at spire, gro og blomstre.

Kunstværk: Kvinden fra Karyai

Kunstner: August Keil

På fællesplænen – de ukendtes gravplads for urner – på Struer kirkegård står skulpturen ”Karyatider” – en smuk kvindeskikkelse, som er kendt fra den græske oltid. Navnet ”Karyatider” betyder kvinden fra Karyai, en by i det nordlige Pilopennes i Grækenland.

Den stående kvinde er i en tynd lang, stram kjole med zig-zag bort med kanter. Hun bærer en pudelignende skål på hovedet, som har et ornament under randen. Med et stort skridt sætter hun den ene fod foran den anden. Statuen er i en slags arkaisk stil. Den er 160 cm høj.

På soklen er der et relief i ægyptisk stil med en kvinde set bagfra i profil, som løfter en gren. Soklen er 110 cm.

Den blev opstillet den 25. august 1966 af formanden for Dansk Ligbrændingsforening, provst N. J. Rald, København i overværelse af Ligbrændingsforeningsbestyrelsen og Struer Menighedsråd.

Skulpturen er støttet af Statens Kunstfond.

Kunstværk: Kristi Opstandelse

Kunstner: Billedhugger Arne Westergaard, Struer

Opstillet: 1981

Kunstværket er skænket af billedhugger Arne Westergaard, Struer.

Motivet er Kristi Opstandelse, som øverst er indrammet af et halvrundt, udhugget felt.

Kristus står op af graven med sejrsfanen og fire soldater er anbragt sovende omkring.

Kunstværk: Granitkors

Kunstner: Billedhugger Arne Westergaard, Struer

Opstillet: 1996

Korset er hugget ud i granit. Det blev opsat på Struer Kirkegård i 1996 i forbindelse med en opdeling af fællesplænen og pladeplænen for kister.

Korset står i et bed med blå lavendel i midten og hvide Schneeflocke roser i kanten.

Kunstværk: Et sejlende skib

Kunstner: Kurt Have, Struer

Opstillet: 4. december 1999

Skulpturen er et skib, der ”sejler” på en stor granitplade.

Pladen hviler på to store kampesten. Bag skibet rejser der sig en stor bølge.

Kurt Have siger om motivet: ”I stedet for at vælge noget med kors, som der jo i forvejen er mange af på kirkegården, faldt mine tanker på havnen og fjorden og senere på fortællingen om Jesus og hans disciple, der var ude at sejle. Da det blev voldsomt uvejr, truede Jesus ad stormen. Bølgerne lagde sig og vandet blev helt blankt og stille. Kampestenen symboliserer, at alt hviler på klippegrund. Den store bølge er både fra fortællingen om Jesus og hans disciple, men også de bølger, vi i vort menneskeliv kan komme ud for. Den glatslebne granitplade er både det blanke vand, da Jesus har fået stormen til at stilne af, men også at vi uanset det menneskelige uvejr vil komme ind i smult vande til sidst.

Ved afsløringen talte både kunstneren og Struer Menighedsråds formand Eigil Christensen.

Kunstværk: De to ugler

Kunstner: Stenhugger Jens Stobberup, Resen, Struer

Opstillet: 15. maj 2003

I forbindelse med markering af 100-året for menighedsrådslovens indførelse i Danmark afslørede formanden for Struer Kommunes Kunst-udvalg Søren Christensen et kunstværk, som blev placeret foran det nye Struer Menighedshus.

Søren Christensen sagde i forbindelse med afsløringen: ”Kunstværket symboliserer et kirketårn. De to ugler symboliserer tryghed, visdom, sammenhold og klogskab, som alle er værdier, de fleste sikkert gerne vil identificeres med.

Andre ser måske skulpturen på en anden måde og det gør det jo ikke mindre spændende, men nu kan I jo hver især selv vurdere”.

Kunstværk: ”Livets træ”

Kunstner: Justas Mickevicys, Litauen

Opstillet: 17. juni 2012 på Kirkepladsen ved Struer kirke

Kunstværket er fremstillet i rød granit. Den oprindelige sten vejede 15 tons. Den færdige skulptur vejer 3,6 tons. Kunstværkets flade ses som stilhed, hvor vandet flyder i en stille strøm ned i bunden af kunstværkets vandspejl.

Kunstneren fortalte ved indvielsen, at idéen til værket kommer fra mytologiens verden. I mange kulturer – både den nordiske, litauiske og kristne – symboliserer træet et menneskes liv. Vi fødes, blomstrer og dør.

Du kan også vælge at downloade et pdf dokument af kunsten ved Struer Kirke