Menighedsfest

Menighedsfest

Menighedsfest

Tirsdag 10. september 2024, kl. 17:00 - 21:00
Struer Kirke, Kirkegade 42, 7600 Struer

Vi håber du har sat et stort kryds i kalenderen den 10. september, for der er du inviteret til årets fest for hele menigheden! Menighedsfest idéen er opstået i et ønske om en fest for alle i stedet for festen for frivillige vi før har haft tradition for. 

Festen starter kl. 17.00 med "Hoppekirken" - som er en hoppeborg bygget som en kirke. Der vil være kaffe til de voksne og is til børnene på kirkepladsen. Tante Andante kommer og underholder i Kirken.
Kl. 18 er der hyggelig fællesspisning i Menighedshusets lokaler. Derefter kan det være de mindste i menigheden skal hjem og puttes.
Aftenen fortsætter i kirken hvor der vil være et indslag ved de ansatte. Der vil være kaffe og kransekage. 
Aftenen afsluttes med stemningsfuld andagt ved præsterne,  og de ansatte vil derefter gerne hilse farvel til alle i våbenhuset.

 Hvis du undrer dig over at festen starter kl. 17 for alle, så er det fordi vi ønsker at menigheden i alle aldre skal mødes og glædes over  hinanden. Så hvis du måske tænker du ikke lige er til at hoppe på hoppeborg, så er der i stedet go` mulighed for at snakke med andre fra menigheden, menighedsrådet og de ansatte. 
Festen er gratis for børn - mens voksne koster 50 kr. 

Vi glæder os så meget og håber du vil tilmelde dig senest på onsdag den 4. september kl. 12  HER 

Hvis du ikke ønsker at tilmelde dig digitalt kommer du bare forbi kirkekontoret med kontant betaling.

Se plakaten HER


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed
  Struer Kirke
  ·   Kirkegade 42. 7600 Struer
      96 84 92 00
      struer.sogn@km.dk